Gå til hovedindhold
Velfærdsteknologi

Se hvilke teknologier der bliver brugt på sundheds- og ældreområdet

Hvordan kan teknologi bruges på ældre- og sundhedsområdet til at understøtte værdierne i ældreloven og levere god ældrepleje? Teknologiradaren 2026 fra KL giver konkret indsigt i, hvilke teknologier der bliver brugt på ældre- og sundhedsområdet, samt hvilke teknologier sundhedschefer vurderer har skabt eller forventes at skabe størst værdi inden for deres fagområde.

KL's Teknologiradar 2026 er et digitalt værktøj, som viser forskellige teknologiers modenhed i kommunerne. Radaren indeholder 11 AI-teknologier og 13 øvrige teknologier fordelt på fire modenhedsstadier: KLAR, AFPRØV, HOLD ØJE og AFVENT.

Teknologiradaren er et værktøj, som kommunerne kan bruge til at få et overblik over og prioritere teknologier på ældre- og sundhedsområdet. Mange kommuner bruger allerede de teknologier, der er placeret i midten af radaren. Hvis man vælger en af de teknologier, kan man forvente, at andre kommuner har gjort sig gode erfaringer med at bruge teknologien.

Kommunerne kan også bruge radaren til at starte dialogen om teknologi. Ved at se på radaren kan medarbejdere og ledere stille spørgsmål som: Kender vi teknologierne i radaren, og er der nye teknologier, som ville kunne skabe værdi for vores kommune?

Læs mere om brugen af teknologi i KL's teknologiradar 2026