Redskaber til det gode samarbejde med pårørende på ældreområdet
Har du brug for konkrete værktøjer til samarbejdet med pårørende? Materialet giver et samlet overblik over dialogredskaber og modeller, der kan støtte medarbejdere og ledere i at styrke relationen til pårørende i ældreplejen.
Sundhedsstyrelsens Videnscenter for ældrepleje samler centrale redskaber, som kan bruges til at understøtte et godt samarbejde med pårørende i både hjemmepleje og på plejehjem.
Redskaberne omfatter blandt andet:
Dialogkort til samarbejdet mellem pårørende og ældreplejen, som hjælper plejepersonalet med at berøre vigtige emner i samtalen og afklare ønsker, behov og forventninger
Spørgeguides til opstarts- og indflytningssamtaler med spørgsmål til både borger og pårørende, der kan bruges til at afdække livssituation, ønsker, behov og pårørendes rolle
Spørgsmål og inspirationsliste udviklet af Konsulenthuset Marselisborg til indledende snak og forventningsafstemning med pårørende
Tjekliste med otte punkter, der kan bruges til at vurdere, om samarbejdet med pårørende er blevet styrket
Redskaber fra pårørendehåndbogen, herunder Isbjerget, Perspektivskifte og Konflikttrappen
Materialet kan anvendes af medarbejdere og ledere på ældreområdet, som ønsker systematiske redskaber til at udvikle og dokumentere samarbejdet med pårørende.