Forenkling og kvalitet styrker omsorg og nærvær for borgeren
I denne case får du som leder eller medarbejder indsigt i, hvordan Sønderborg Kommune har arbejdet målrettet med at forenkle dokumentation og arbejdsgange i ældreplejen – med målet om mere tid til omsorg og nærvær.
Sundhedsstyrelsens Videnscenter for ældrepleje præsenterer projektet “Forenkling og kvalitet styrker omsorg og nærvær for borgeren” fra 2021-2022, hvor Sønderborg Kommune indførte en række konkrete tiltag med fokus på at integrere forbedringsarbejde i dokumentationspraksis.
Indsatserne omfattede blandt andet:
Skærpning af dokumentation hos borgeren – tidstro registrering direkte via tablet undgår papirlapper og forsinket registrering.
Fjernelse af overflødig dokumentation – 89 skemaer blev afskaffet, og rådgivnings- og adviseringstabellen blev reduceret markant.
Fokus på kulturændring og medarbejderinddragelse – nøglemedarbejdere fra plejecentre og hjemmepleje deltog i workshops og afprøvninger for at sikre ejerskab og praktisk forankring.
Materialet er relevant for dig som arbejder med kvalitets-, arbejdsgangs- eller udviklingsopgaver i ældreplejen.