Følgelovens konsekvensændringer
Følgeloven samler en række ændringer i eksisterende lovgivning, som er nødvendige for at gennemføre reformens nye hovedlove om ældrepleje, ældretilsyn og lokalplejehjem. Materialet er relevant for dig som leder, medarbejder eller jurist i ældreplejen og kommunal forvaltning, som skal arbejde med implementering og forstå de samlede juridiske rammer for reformen i praksis.
Følgeloven gennemfører en række konsekvensændringer i forskellige love som følge af de nye hovedlove i ældrereformen, herunder ældreloven, ældretilsynsloven og lov om lokalplejehjem.
Loven er ikke en selvstændig ramme for nye ydelser, men en række justeringer af lovtekster i gældende lovgivning, så reglerne i praksis kan hænge sammen med reformens struktur og formål.
Følgelovens ændringer omfatter bland andet:
Ændringer i lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre sociale love, så de passer med de nye bestemmelser om helhedspleje og andre elementer i ældrereformen
Tilpasninger, der sikrer, at begreber, henvisninger og procedurer i eksisterende lovgivning stemmer overens med både ældreloven og relaterede reformlove